AFLYST: Den lille havfrues fødselsdag — august 2010

AFLYST pga. massive regnmængder

Den lille havfrues fødselsdag plejer at blive fejret med et pressevenligt show, hvor svømmepiger i samme antal, som den lille havfrue fylder år, hopper i vandet og svømmer sig en solid hasvømmevtur. Det kræver gode muskler, og der rekrutteres traditionelt derfor kun trænede svømmere fra danske svømmeklubber.

I år er det dog anderledes. Ingen svømmepiger;  ingen lille havfrue på Langelinie, for hun er i Shanghai, Kina i forbindelse med Expo 2010.

Den lille havfrues vikarbureau byder dog sammen med en række samarbejdspartnere fra kunst-, kultur- og medielivet velkommen til lune boller og varm chokolade i Nyhavn, hvor den lille havfrue ikke er. Sådan rigtigt, og så alligevel. I løbet af de første uger af august har bureuaet gjort det muligt for enhver, der måtte have interesse deri, at agere havfrue — dansk havfrue — i 15 warholske minutter. Det er, der mange, der har taget imod — og resultatet var solide siddekompetencer præsenteres på en storskærm i størrelse 5×3 meter, hvilket diskret bemærket er en lille kende større end Ai Wei Wei videoinstallation på Langelinie.

Programmet for den lille havfrues fødselsdag er, som følger:

18.00 Pernille Rübner-Petersen spiller numre fra sit album The Book of The Mermaid

19.00 Everybody’s Talking urpremierer med ”Fødselsdagssang for statuen af Den Lille Havfrue”

19.15 Festtale i anledning af den lille havfrues fødselsdag ved overborgmester i København Frank Jensen

19.20 Tale ved sekretariatschef, Projekt Udenfor, Ninna Høegh

19.30 Havfruesightseeing på vandet – DFDS Canaltours guide Espen fortæller eventyret om Den Lille Havfrue, mens vi sejler ud om Trekroner Fort for at spotte hende på skummet af bølgen blå

Sideløbende — Den lille havfrues fødselsdag

Havfruer og havmænd fra organisationerne Projekt Udenfor og Morgencaféen kvitterer de 100 første gæster der kommer med fødselsdagsgaver i form af 100,- el. 1 ren sovepose med billetter til havfrue sightseeing, og boller og varm kakao fra Lagkagehuset til de 150 første gæster.

Digitalt bagtæppe i form af billeder af alle de sjove og spændende havfruer og havmænd, der fra 2.august til 23. august har vikarieret for Den Lille Havfrue på en 20km2 storskærm stillet op af TOP TECH LED EUROPE.

Den Lille Havfrues Vikarbureau www.500mermaids.dk
Kasper Bergholt, Tomas Lagermand Lundme, Søren Kirkegaard og Jens Hultquist m 22 33 31 10 jens.hultquist@gmail.com

Tak til
Tak til Indre Bys Lokaludvalg, Wonderful Copenhagen, Lysudlejningen og alle øvrige hjælpende Havfrue-hænder!

Leave A Comment